Projekt

Se flere af vores projekter og referencer her.

Lydhealing med gong

Ro med klangbad og meditation

Ro, restitution og hvile

Klangbad og meditation giver den enkelte ro, restitution og hvile.

Et forløb som henvender sig til det ambitiøse og overskudsagtige menneske, som oftes stilles overfor urimelige krav og forventninger.


Klangbad
er særligt for dig der vil slappe af, bringe ro i tankerne og finde ind i en tilstand af velvære og fredfyldthed.

Meditation hjælper hjernebølgernes frekvenser med at bringe dig igennem forskellige bevidsthedstilstande:

  • beta niveau (bevidst)
  • alpha niveau (afslappet)
  • theta niveau (restitution)
  • delta niveau (dyb hvile)

Når hjernebølgerne når theta niveau vil du opleve at hjernen kommer ind i din indre vaskehal, hvor tankemylder, uro og støj vaskes bort. Meditation må praktiseres gennem flere uger for at kunne opnå denne “renselse” .

Klangbad og meditation gør det lettere at holde bevidstheden opmærksom. At meditere uden at falde i søvn giver det største udbytte – på langt sigt

Ro, restitution og hvile trænger vi alle til i een eller anden grad, men har du været udsat for langvarig stress, en presset hverdag og oplever at alt er blevet uoverskueligt for dig, så kan meditation med klang hjælpe dig med at (gen)finde evnen til at:

  • koncentrere dig
  • huske
  • planlægge

Klangbad – et bad af klange og frekvenser  får kroppen og sindet ind i en mindful meditativ tilstand af ro og nærvær. Her handler det blot om at være, uden at præstere og yde. Her er ingen krav og forventninger. Her er det dig der skal modtage, slappe af og hengive dig til klangenes meditative frekvenser.

 

 

Lydhealing i Skanderborg

Når kilden til ro, er løbet tør.

Her får du en simpel opskrift på, hvordan du igen får kilden til ro til at løbe igen.

Først vil jeg i store træk fortælle, hvad der sker når kilden til ro er løbet tør. Her kunne din dagligdag godt se sådan her ud:

5 timer søvn, efterfulgt af hurtig morgenmad med familien, afsted på job i et tempo, hvor hjernen kører på autopilot og bringer dig fra a-z uden du reelt behøver at tænke.

På jobbet jonglerer du med 117 ting, du holder ingen pause, for du vil hellere have tidligt fri. Inden du rejser dig op for at afslutte dagens gøremål, kommer chefen hen og spørger om du ikke lige har tid til at gøre dit eller dat. Naturligvis hvis du må afspadsere det , siger du. Du arbejder ihærdigt og effektivt for at kunne holde fri. På et senere tidspunkt.

Måske er du ikke lønmodtager men selvstændig. Her gælder det samme. Du brænder for det du laver, men måske lidt for meget. Du elsker at der er fart på. Du flintrer rundt og sætter først det ene igang, så det næste. Du glemmer at bevare roen. Du sætter ikke tid af til at sætte dig ned, trække vejret dybt nogle gange og mærke hvordan luften kommer hele vejen ned i maven. Du glemmer at værdisætte til til ro, så du kan bevare roen i dit indre.

Snart begynder du at trække vejret overfladisk, små korte gispende vejrtrækninger. Du tænker ikke over det. Du tænker slet ikke på, hvordan din krop har det. Du tænker kun på at præstere. Du tænker på hvor meget du kan præstere her og nu. For senere kan du holde den pause, den ferie eller tage på weekend workshop, hvor du kan lære at mærke dig selv og nuets nærvær.

Og så kan roen altid komme.

En weekend retræte eller et ugekursus skal nok lære dig hvordan du kommer i synkronitet med omgivelserne. Du skal nok finde ro. Måske ikke nu men på et senere tidspunkt! Den ro kan da ikke være så vigtig, tænker du.

Kurserne gav dig forøvrigt masser af redskaber som du kan bruge til videreudvikling af dit job og dine kompetencer. Du skal bare lige nå at sætte dig ind i nogle flere ting, for at kunne sætte det i værk for alvor. Lige lidt flere kurser skal der til, også er du dér, hvor du gerne vil være.

Men roen i dit indre, findes ikke længere. Når du lægger dig til at slappe af om aftenen, spænder din krop op. Du mærker smerterne i ryggen, i nakken, i tindingerne. Øjnene løber i vand, mens du ser film, læser tekster på nettet, finder viden på de sociale medier og lytter til podcasts og lydfiler.

Du kan ikke koncentrere dig om een ting i længere tid, du kalder dig selv for zapperen, du zapper mellem TV kanaler, Netflix serier, YouTube udsendelser og andre news blot for at få dit fix.

Intet giver dig det du leder efter. Intet kan fastholde dig. Du bliver rastløs og ukoncentreret. Tankerne begynder at køre i ring. Når du forholder dig i ro uden ydre stimulanser, fra hverken PC’en eller mobilen, kan du mentalt ikke finde ro. Du kan ikke sove, falder først i søvn når det bliver lyst. Du får maks 2-3 timers søvn. Og alligevel fortsætter du. Trædemøllen forsætter med at køre rundt. Hurtigere og hurtigere.

Rastløshed og ondt i kroppen får dig til at sætte tid af til træning i fitness centreret, i svømmehallen, i karate klubben. Nogle af dine venner har fortalt dig at du kan finde ro ved at holde dig igang og træne. Når kroppen træner hårdt, kan de bedre slappe af. Måske gør det sig gældende for også dig.

Du giver den gas. Du længes efter at kunne sove roligt om natten igen. Du længes efter det at kunne sove. Bare det. Du længes efter at få dit liv tilbage. Men tror at det der er løsningen er en aktiv indsats. En fysisk præstation – du tror det er fysiske udfoldelser som giver kroppen ro, som giver sindet ro. Det gør det såmænd også, men det er kun kortvarigt.

Din måde at leve dit liv på kan sammenlignes med at du kører i overhalingsbanen i et af de lave gear. På et tidspunkt brænder motoren sammen. Den kan ikke holde til denne fart i længden og slet ikke i eet af de lavere gear.

For at kunne koble ud og skifte gear mangler du at skabe forbindelse til din kilde af indre ro.

Men når kilden til ro er tørlagt, må du igang med at få den til at løbe igen. Du må drosle ned. En overgang skal du geare ud, indstille gearet så det passer til farten. Og mens du stadig er i fart må du stille og roligt sænke farten. Undlade at træde på speederen, men bare lade bilen løbe i frihjul. Undlade at forbruge og overforbruge den energi du ikke har.

Sådan finder du kilden af ro:

1. trin

Her kan du melde nogle tjenester fra, som giver dig uro, ikke alle.

2. trin

Her må du begynde at neddrosle din skærmtid. Køb et blad, som du kan læse og bladre i. Ikke en digital version.

3. trin

Mød op til et event med klangbad og meditation.

4. trin

Tilmeld et forløb med klang, mindfulness og meditation

5. trin

Bestil tid til klang-behandling en 1:1 session

6. trin

Se om du kan ændre nogle af dine uhensigtsmæssige vaner

7.

Skab nye vaner, hvor du bevarer roen.

(Billede af vandløb indsættes)

kan du læse mere om klangene her

 

Se gratis lydlink her